Til intranettet
Søg efter:-

Fordele som medlem

Som medlem af JCI får du et uvurderligt netværk blandt handlekraftige unge mellem 18 og 40 år. På de månedlige afdelingsmøder udvikler du dit netværk i lokalområdet. På de nationale og internationale projekter og kongresser, kan du møde andre unge fra godt 100 lande verden over.

Bliv en bedre leder

Da JCI er en frivillig organisation med omkring 1000 medlemmer alene i Danmark, er der en lang række poster, der skal besættes hvert år. Det gælder både i de lokale afdelinger, de enkelte regioner og helt op på nationalt og internationalt plan. Hvis du har lyst til at udvikle dine evner som leder, projektleder eller bestyrelsesmedlem, er JCI derfor helt sikkert noget for dig.

Udvikl dig fagligt og personligt

JCI er også stedet, hvor du kan deltage i virksomhedsbesøg, opleve erfarne erhvervsfolk holde inspirerende oplæg om alt fra salgsstrategier til CSR, udvikle dig personligt og fagligt gennem workshops, blive bedre til at tale foran store forsamlinger og meget, meget mere.

Ha' det sjovt

Det er helt op til dig hvor meget tid, du vil bruge på JCI, men jo mere du engagerer dig, jo mere får du ud af det. Dog er det jo bestemt ikke hårdt arbejde det hele. JCI er også fester og sociale arrangementer, ikke mindst på de nationale og internationale kongresser, hvor fagligt indhold om dagen krydres med festtøj og danserytmer om aftenen.

JCI Danmarks Sekretariat

Hammerensgade 1 | 1267 København K
Tlf. 7020 1840 | Fax 7020 1841
Mail: sekretariat@jci.dk

JCI DANMARK


Del med dit netværk
.
JCI Danmark på facebook Find JCI Danmark på Linked In Følg JCI Danmark på twitter