JCI DANMARK
BrugerID:
Password:
JCI.DK: JCI DK » Mission og vision
Mission og vision
JCI Danmarks mission og vision


Vi vil være det førende netværk for unge handlekraftige mennesker, der tager ansvar og gør en positiv forskel for sig selv og samfundet.

Vi: JCI Danmark, regionerne, afdelingerne og det enkelte medlem.

Vil være: Vi anerkender, at vi ikke er det endnu, men ønsker og arbejder målrettet på at nå visionen.

Det førende: JCI skal være det naturlige valg af netværk, for unge mennesker. Vi ønsker en stor medlemsskare, som medvirker til at styrke netværket. Via vores handlinger er vi synlige og anerkendte i samfundet.

Netværk: Vi er en netværksorganisation. Det betyder, at netværket eksisterer indenfor en organisatorisk ramme. Medlemskabet er ikke blot en passiv handling, men kræver en aktiv deltagelse. Vi er et netværk, hvor det er nødvendigt med deltagelse i møder og aktiviteter.

Unge: For at være medlem af JCI skal man være 18 til 40 år. Vi ønsker at JCIs tyngde aldersmæssigt ligger medio 20erne til medio 30erne.

Handlekraftige mennesker: Medlemmerne skal være aktive medlemmer, der engagerer sig i organisationen og samfundet. Det er ikke nok med kun snak. Der skal også handling til. Medlemmerne er klar på at tage fat selv, handle og skabe handling.

Tager ansvar: Medlemmerne tager ansvar for sig selv, sit liv, sit samfund og den verden vi lever i. Dette betyder, at vores medlemmer tager ansvar for organisationens fortsatte udvikling.

Gør en positiv forskel: Gennem aktiviteter, projekter og holdninger, skal vi gøre en positiv forskel. Det er ikke nok blot at skabe forandring – vi søger at bidrage positivt til udviklingen, hvad enten det er for medlemmet, organisationen eller det omkringliggende samfund.

For sig selv: I JCI er det individuelle medlem i fokus. Vi mener, at vi gennem personlig udvikling og forbedring kan bidrage positivt til den menneskelige udvikling. Herved bidrager vi til den samlede udvikling i samfundet.

Og samfundet: Samfundet forstår vi i bred forstand. JCI ønsker at skabe lokal forskel og handling, der på sigt eller som led i en større indsats har global effekt. Samfundet kan således være lokalområdet, kommunen, virksomheder, Danmark, Europa og verden.

bund
leftMarginImg uemnuMarginImg contentMarginImg contentImg rightMarginImg