Til intranettet
Søg efter:-

Historie

1910
Det hele begyndte i 1910 i byen St. Louis, Missouri i USA. Henry "Hy" Giessenbier og hans venner havde dannet en danseklub "the Herculaneum Dance Club" med det formål at bevare tidens traditionelle dans.
     
      1915 - YMPCA
Fem år senere inspirerede oberst H.N. Morgan - en prominent St. Louis borger - medlemmerne af klubben til at beskæftige sig med mere samfundsmæssige emner. Giessenbier og 32 andre unge mænd startede derfor den 13. oktober 1915 foreningen "the Young Mens Progressive Civic Assosiation (YMPCA). I løbet af blot 5 måneder var foreningen vokset til et medlemstal på 750.
1916 - Junior Citizens
Året efter - i 1916 - ændrede foreningen navn til "Junior Citizens". 1. Verdenskrig var brudt ud og JC-medlemmerne dannede et såkaldt "L"-kompagni, som en del af 138. infanteriregiment. Afdelingens ledende commander var Dwight Davis, som senere fik en ledende administrativ funktion i krigen. Davis huskes dog bedst for at have doneret trofæet til Davis Cup Tennisturneringen.
     
      1918 - St. Louis Junior Chamber of Commerce
I 1918 tog foreningen navnet St. Louis Chamber of Commerce - et navn, som officielt blev til St. Louis Junior Chamber of Commerce. Ordet Junior havde relation til, at det var en organisation for unge mænd og indikerede ikke, at der fandtes en tilsvarende organisation for seniorer.
Efter 1. Verdenskrig kontaktede Henry Giessenbier andre amerikanske byer med tilsvarende foreninger, og i denne forbindelse etableredes The United States Junior Chamber of Commerce. Organisationen bestod på det tidspunkt af 29 afdelinger. Henry Giessenbier blev valgt som foreningens første præsident.
1923 - første ikke amerikanske afdeling
Internationalt kom der skred i sagerne i 1923, hvor Winnipeg Board of Trade, Canada, blev den første ikke amerikanske afdeling, og i 1928 var ideen om den internationale organisation nået til Storbritannien.
     
      1932 - det store springbræt
De olympiske lege i Los Angeles i 1932 var det store springbræt. Under legene kontaktede United States Junior Chamber 42 nationer med forslag og ideoplæg omkring udvikling af en international/global organisation - International Executive Counsil of Junior Chambers of Commerce. Med 26 landes positive feedback var dannelsen en realitet. Der gik imidlertid kun 3 år før denne konstruktion led skibbrud. Idégrundlaget var dog på plads og i 1940 havde U.S. Junior Chamber udviklet et program til fælles udvikling af Central- og Sydamerika. Resultatet af dette initiativ blev, at organisationen blev etableret i Mexico City, Guatemala City, El Salvador, Honduras, Nicaragua, Costa Rica og Panama i 1943.
1944 - Junior Chamber International stiftes
Jaycees International var nu på vej til at blive en realitet, og i 1944 fandt den første internationale konference - Inter-America Conference - sted i Mexico City. Konferencen valgte den mexicanske delegat Raul Garcia Vidal som første præsident. Landene, som ved denne lejlighed stiftede Junior Chamber International var: Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Mexico, Nicaragua, Panama og USA.
     
      1946 - første verdenskongres
To år efter - i februar 1946 - afholdte Junior Chamber International sin første verdenskongres i Panama City. Der var 44 delegater, som repræsenterede 16 lande. På kongressen blev der udviklet et foreløbigt koncept for JCI, ligesom man valgte vort nuværende logo og slettede betegnelsen "commerce" fra organisationens navn. Ny verdenspræsident blev Panamas Erasmo Chambonnet, som kunne glæde sig over, at organisationen nu også blev suppleret med Australien og Canada.
På verdenskongressen i 1947 - i Dallas, Texas - blev det foreløbige grundlag endelig vedtaget, og Junior Chamber International var en realitet.
1948
I 1948 blev The Creed adopteret af organisationen
     
      1952
I 1952 etablerede man et fast sekretariat
1952
I 1952 oprettede man Senatorfunktionen
     
      1954
I 1954 lavede man et internationalt tidsskrift JCI WORLD
(som siden 1984 har heddet LEADER)
1957 - JCI etableres i København
Som led i sit ekspansionsarbejde forsøgte Junior Chamber International også at få yngre danske erhvervsfolk til at interessere sig for tanken bag Junior Chamber. I 1957 blev den første danske afdeling i Danmark stiftet – Junior Chamber København. Kort efter blev Junior Chamber Horsens etableret.
     
      1959 - Junior Chamber Danmark opstår
I 1959 blev Landsorganisationen Junior Chamber Danmark etableret på opfordring af Junior Chamber International og med de 2 førnævnte afdelinger som medlemmer.
Etableringen af nye afdelinger i Danmark er sket ud fra et ønske om at skabe en landsdækkende organisation. På den måde har alle unge kvinder og mænd, der opfylder betingelserne for medlemskab, mulighed for at blive medlem i en lokal afdeling, uanset hvor man bor. 
JCI i dag
Der foregår stadig et bevidst arbejde for at etablere afdelinger i byer og områder i Danmark, hvor det er muligt under hensyntagen til byens eller områdets størrelse og erhvervsmæssige dækning. Medlemstallet er knapt 1.000 medlemmer fordelt på omkring 60 afdelinger.
     


JCI Danmarks Sekretariat

Hammerensgade 1 | 1267 København K
Tlf. 7020 1840 | Fax 7020 1841
Mail: sekretariat@jci.dk

JCI DANMARK


Del med dit netværk
.
JCI Danmark på facebook Find JCI Danmark på Linked In Følg JCI Danmark på twitter