Pressemeddelelse fra JCI Danmark: Danmark rammes af frivilligheds-orkan den 30. april

Op mod 800 aktive unge mennesker fra netværket Junior Chamber International har valgt at bruge den 30. april 2014 på at gøre en positiv forskel for lokalområdet, samfundet eller for de deltagende gæster på de aktiviteter, der afholdes over hele landet.

”JCI-dagen er et initiativ, der skal vise, at vi i Danmark har et netværk af unge mennesker, der arbejder for at gøre en forskel for sig selv og for andre”

udtaler Karen Würtz, der er Development Director i netværket.

”Selve essensen i vores netværk er udvikling og vi har – gennem mange år – bevist, at vi er i stand til at definere, igangsætte og lede projekter, der gør en forskel og nu sætter vi trumf på, ved at samle kræfterne over hele landet på én dag.”

”Vi har 47 danske afdelinger, og mange af dem har konkrete aktiviteter på dagen. Det kan være i form af foredrag, projektarbejde, partnerskaber mm., og vi håber, at vores budskab og indsats når ud til rigtigt mange mennesker, så vi sammen kan flytte os i den rigtige retning”

siger Karen Würtz og tilføjer, at

”vores medlemsskare består af offentligt og private ansatte, selvstændige erhvervsledere, iværksættere og studerende, så vi har en ret unik palette af kompetencer, hvilket gør os stærke og giver os muligheden for at igangsætte store og langvarige projekter til gavn for os og samfundet – både på kort og langt sigt. I JCI arbejder vi målrettet på at uddanne og udvikle fremtidens ledere, og for mange unge er JCI medlemskabet en fantastisk mulighed for at udvikle sig både fagligt, karrieremæssigt og personligt.”

JCI er et globalt netværk for unge mellem 18 og 40 år med mere end 175.000 medlemmer. Netværket blev dannet i 1915, og grundtanken har altid været udviklingen af det enkelte medlem gennem projektarbejde.

JCI har i de seneste år arbejdet fokuseret på stærke partnerskaber med lokale og nationale interessenter og har bl.a. indgået en aftale med Københavns Lufthavne omkring talentudvikling, hvor JCI er ekstremt gode. Samtidigt har netværket i mange år har været strategisk partner med FN på deres Millennium Development Goals og har år efter år bevist, at den fælles indsats gør en kæmpe forskel over hele verden.

”Vi har haft rigtigt mange medlemmer, som har nydt godt af JCIs talentudvikling og lederuddannelse, og nogle af de mest kendte medlemmer er John F. Kennedy, Bill Clinton og i Danmark er det bl.a. Poul Schlüter, som var med til at starte den første danske afdeling i 1957”

slutter Karen Würtz med stolthed i stemmen.

Yderligere information eller uddybende kommentarer kan indhentes fra Development Director Karen Würtz, som er ansvarshavende for JCI-dagen på telefon 3157 3729 eller på email jci@wurtz-consult.com.

Liste over aktiviteter

Tags: , ,

JCI Danmark

JCI Danmark