JCI Thisted – Hvad er JCI?

JCI Thisted

JCI Thisted er et netværk for unge erhvervsaktive mennesker mellem 18 og 40 der ønsker at udvikle sig personligt og styrke deres netværk. Der er lige nu 27 medlemmer af JCI Thisted og der afholdes medlemsmøder den anden tirsdag i hver måned. Besøg os på Facebook.

JCI Thisted blev oprettet i 1971 og er en del af JCI Danmark der har eksisteret siden 1959 og har i dag omkring 650 medlemmer fordelt i mere end 35 afdelinger over hele landet.

Hovedorganisationen JCI blev grundlagt i 1915 og er et stort internationalt netværk. På verdensplan er der omkring 150.000 medlemmer, som spreder sig i mere end 100 nationer.

Hvad er JCI?

Formålet med og mulighederne ved at være medlem af JCI kan deles op i fire hovedkategorier:

Lederudvikling

Som medlem af JCI kan du udvikle dine lederkompetencer igennem praktiske ledelsesopgaver. Vi er fremtidens ledere og i JCI lærer vi hvordan vi bliver gode ledere for fremtiden.

Som JCI medlem kan du vælge at påtage dig forskellige ledelsesposter på lokalt, nationalt eller internationalt niveau. JCI tilbyder en unik kombination af træning, netværk, sparring og praktisk “learning in action”, som giver dig de bedste betingelser for at udvikle dig som leder.

Projektledelse

I JCI Danmark laver vi mange projekter – både i de lokale afdelinger og på nationalt såvel som internationalt plan. At være med i et projekt skaber udviklingsmuligheder for dig, fordi gennemførelse af et projekt kræver samarbejde, koordinering og ledelse.

Projekterne tilrettelægger afdelingerne efter interesser og udviklingsbehov hos medlemmerne. Hvis du skal udvikle dig indenfor salg, projektledelse eller regnskab, så er projekterne en enestående mulighed for at blive bedre, der hvor du har behov for det.

Træning

Som JCI medlem har du mulighed for at uddanne dig som træner, enten som træner af officielle JCI Kurser, med dine egne kurser eller via vores samarbejdspartner Insights Danmark. Uanset om du er ny eller erfaren træner har du muligheden for at videreudvikle dig, så du kan blive en af de absolut bedste trænere.

JCI tilbyder løbende træninger og workshops til medlemmerne og du har mulighed for at deltage i træninger i f.eks. præsentationsteknik, forandringsledelse, salg eller meget andet. Som medlem er du selv med til at vælge, hvilke træninger og workshops vi skal tilbyde.

Kort sagt, uanset om du vil deltage på de bedste træninger eller om du vil afholde dem, så er JCI netværket for dig.

Netværk

I JCI får du alt det bedste fra andre netværk. Det lokale, det nationale og det internationale. Du bliver en del af et nært netværk, som er baseret på et fælles ønske om udvikling. Sammen skaber vi udvikling og en positiv forskel for os selv og andre. JCIs praktiske tilgang til læring, gør at medlemmerne kender hinanden rigtig godt, fra forskellige projekter, ledelsesopgaver og træninger.

Bliv medlem

Er du i dine 20’ere eller 30’ere og er du Nutidens Talent – Leder for Fremtiden? Vil du udvikle dig fagligt og personligt igennem lederudviklingsforløb, træninger og praktisk projektarbejde?

Så kontakt os på jcthisted@gmail.com eller vores facebookside og hør om dine muligheder for at blive inviteret til et af vores månedlige møder.

Følg og kontakt os på Facebook

JCI Thisted