Som medlem af JCI kan du vælge at påtage dig ledelsesposter på lokalt, nationalt eller internationalt niveau. JCI tilbyder en unik kombination af træning, netværk, sparring og praktisk “learning in action”, som giver dig de bedste betingelser for at udvikle dig som leder.
Her skal du ikke nøjes med at læse ledelsesteori – du kommer tværtimod til at arbejde med ledelse i praksis og opbygge konkret erfaring, som du kan bruge i dit private og professionelle liv.
Hvis du vil være en bedre leder, så kontakt JCI her.
En helt central del af JCIs DNA er, at vi udvikler og afholder events og projekter, der gør en forskel i vores samfund – og vi samarbejder med private virksomheder, offentlige aktører og andre organisationer.
Det giver dig en vifte af udviklingsmuligheder, hvor du kan lære mere projektledelse lige fra den kreative skabelsesproces til endelig eksekvering. Her har du alletiders mulighed for at udvide dine kompetencer inden for eksempelvis salg, partnerskaber, markedsføring, ledelse eller regnskab – samtidig med at du gør en positiv forskel for samfundet.
Hvis du vil skærpe dine kompetencer og gøre en forskel, så kontakt JCI her.
JCI tilbyder løbende træninger og workshops til medlemmerne, hvor du kan blive klogere på emner som præsentationsteknik, forandringsledelse, salg og meget andet. Men du har ikke kun mulighed for at deltage. Du kan også selv blive facilitator og træner.
I JCI kan du tilegne dig alle de teknikker og tricks, der gør dig i stand til at stå foran et publikum, skabe rum for læring og strukturere træningsforløb og workshops, der løfter andre mennesker. Og de kompetencer kan du videreudvikle på både lokalt, nationalt og internationalt niveau i organisationen.
Hvis du vil have adgang til træninger og workshops og lære at facilitere dem, så kontakt JCI her.
I JCI bliver du en del af et netværk af unge mennesker med en bred faglig baggrund og fra et væld af forskellige brancher i både det offentlige og private erhvervsliv. Men du får også adgang til interessante oplægsholdere, innovative virksomheder og offentlige myndigheder, når vi skaber projekter og afholder workshops.
Og da JCI både er en lokal, national og international organisation har du alle muligheder for at møde de mennesker i ind- og udland, der er med til at udvikle dig og skabe din fremtid – på samme måde som du har et ansvar for at bidrage aktivt til deres udvikling.
JCI Aalborg glæder sig til at byde medlemmer fra hele landet velkommen til JCI Danmarks...
Årets højdepunkt er lige om hjørnet og Det Danske Senat glæder sig til, sammen med JCI ...
JCI Aalborg og Erhvervshus Nordjylland inviterer til en inspirerende eftermiddag i Musi...