FAQ

Forside » Om JCI » JCI Danmark » FAQ

JCI DANMARK

FAQ

Aktiviteterne i JCI er rettet mod at øge individuelle medlemmers personlige udvikling og hjælpe dem med at nå deres fulde potentiale.

Vi er en stor organisation med mange muligheder, og nedenfor har vi samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål, for at hjælpe dig med at få et dybere indblik i JCI og de muligheder, vi tilbyder.

Hvis du stadig synes, at JCI er forvirrende, kan du også dykke ned i vores ordbog, hvor du kan få oversat nogle af vores mange termer og forkortelser.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Hver lokalafdeling fastsætter sin egen pris- og betalingsstruktur afhængigt af afdelingens strategi og fokuspunkter, men et medlemskab starter fra 1650 kr./halve år.

Prisen varierer, da hver afdeling fastsætter sit eget medlemskab. I de fleste afdelinger ligger medlemskabet på 3000-3500 kr. pr. år. Det svarer ca. til én middag ude om måneden. For den pris får du adgang til et netværk, der kan ændre dit liv. Bogstaveligt talt. Og er du studerende, kan du i flere afdelinger få studierabat.
I nogle afdelinger betaler du også for en opstartspakke, som f.eks. kan indeholde en professionel Insights Discovery personlighedsprofil og/eller en billet til din første JCI kongres.

Mange af vores medlemmer får medlemskabet betalt af deres arbejdsgiver, så overvej evt. at spørge din om det samme.

Nej, det er ikke nødvendigt at have en bil for at være medlem.

JCI har aktiviteter i hele Danmark, men vi har heldigvis også mange medlemmer, og har du brug for en bil for at komme frem og tilbage, er det muligt at køre sammen med andre enten fra din egen afdeling eller fra andre afdelinger i landet. Vi er gode til at tage hinanden med.

Tidsforbruget i JCI afhænger af dit niveau af engagement. Jo mere du engagerer dig, jo mere tid bruger du, men jo mere får du også ud af dit medlemskab.

Men når det er sagt, skal du som hovedregel kunne afsætte ca. 10 timer/måned på JCI. Halvdelen vil ca. blive brugt på et månedligt afdelingsmøde i din lokale afdeling, mens de resterende timer vil blive brugt på andre JCI aktiviteter såsom bestyrelsesarbejde, projekter, komitéarbejde m.m.

Styrken i JCI er, at vi er et netværk af mange fagligheder.

Det betyder, at du ikke blot kan finde medlemmer, der laver det samme som dig og har den samme faglige baggrund, men at du også kan netværke med og lære fra andre fag end din egen og få nye vinkler på udfordringer.

En af kernekompetencerne, som man kan udvikle i JCI er ledelse - personaleledelse, projektledelse og ledelse af dig selv.

I JCI lærer man at tage ansvar og kompetencerne er mange. Vi dykker ned i bestyrelses- og direktionsarbejde, formidling, facilitering, eventplanlægning, marketing, HR, salg osv.

Hvis du har en bestemt kompetence, som du gerne vil udvikle, så finder du helt sikkert et rum og fællesskab til det i JCI.

Mange lokalafdelinger tilbyder studierabat, men da hver afdeling fastsætter sin egen prisstruktur, er det op til den enkelte afdeling at vedtage, hvorvidt man tilbyder studierabat.

Er du under uddannelse, så kontakt din lokale JCI afdeling.

I’et i JCI står for international. JCI er en international organisation, med uendelige muligheder i både ind- og udland.

Nej, alle byer har ikke en JCI-afdeling, men mange har.

Du kan finde vores nuværende afdelinger her, og du kan læse om, hvordan du starter en ny afdeling her, hvis du gerne vil have JCI til netop din by.