Om JCI Danmark

Forside » Om JCI » JCI Danmark » Om JCI Danmark

JCI DANMARK

Vi udvikler ledere til en verden i forandring

JCI har eksisteret i Danmark siden 1957. Faktisk blev der først skabt lokalafdelinger i Danmark, og i 1959 blev den nationale paraplyorganisation JCI Danmark stiftet til at samle og repræsentere disse afdelinger internationalt

Når du melder dig ind, bliver du medlem i en lokalafdeling. Du kan blive medlem, hvis du er mellem 18-40 år, og dit kontingent går primært til din afdeling og de aktiviteter, I laver lokalt. Derudover går et bidrag til den nationale organisation, der står for drift og udvikling af JCI på landsplan samt repræsenterer Danmark globalt. JCI er en non-profit organisation, hvilket betyder at alt bliver geninvesteret i organisationen og medlemmerne. 

Til at sikre driften og udviklingen af organisationen vælges der hvert år en direktion, der handler på vegne af medlemmerne.  

JCI DANMARK

Mange muligheder i JCI

Fordi mulighederne er så mange i JCI, er det også meget svært at forklare, hvad vi egentlig kan. Derfor har vi lavet kernefortællingen, der opsummerer, hvad JCI Danmark er.

STRATEGI

Kernefortælling

Vil du udvikle dig, øge dine kompetencer og styrke dit netværk?

Så skal du helt sikkert med.

JCI er et medlemsdrevet, internationalt netværk af ambitiøse unge. Du er medlem af et fællesskab med fokus på ledelse, samt personlig og faglig udvikling.

Vil du i gang med ledelse, får du ansvar fra det øjeblik, du vil tage det, og udvikler færdigheder, du kan tage med dig ind i hverdagen med det samme.

I takt med at du udvikler dig, vokser mulighederne.
Gennem ’Learning by doing’ og ‘One year to lead’ bliver du klædt på til dit professionelle og personlige virke.

Du er en aktiv del af at skabe, udvikle og gennemføre lokale projekter, der giver mening for dig og samfundet.

Gennem disse projekter deltager du i samarbejder og partnerskaber både nationalt og internationalt.

HVAD SIGER MEDLEMMERNE

Hvad kan det lokale JCI-netværk tilbyde dig?

Komitéarbejde, netværk, trygge relationer, venskaber, sparring, udvikling, opsøgende arbejde og meget mere. Det er, hvad vores medlemmer får ud af deres medlemskab

Se videoen og hør, hvad det lokale JCI-netværk kan tilbyde dig.

Retningslinjer

Vedtægter og Policy Manual

JCI Danmark bliver styret af et sæt vedtægter, der endvidere bliver suppleret af en Policy Manual. Vedtægterne kan kun ændres ved at stille forslag herom til delegeretforsamling, JCI Danmarks øverste myndighed, der består af chefdelegater fra hver lokalafdeling, typisk vores lokale formænd (Local President). Her er hver afdeling repræsenteret ved et bestemt antal stemmer afhængigt af deres antal af medlemmer. 

Delegeretforsamling mødes som udgangspunkt kun 2 gange om året på vores nationale kongresser, derimellem driver og udvikler direktionen organisationen.

OM JCI

Engagerede medlemmer

Det er værdifuldt at udvikle sig, både inden for dine fagspecifikke kompetencer og inden for alt muligt andet. Som JCI-medlem kan du deltage i alle nationale samt internationale aktiviteter, og vi forventer, at du engagerer dig i organisationen og prioriterer tid til læring og deltagelse.

Når du melder dig ind, bliver du medlem i en lokalafdeling, og du kan melde dig ind, hvis du er mellem 18-40 år. Så får du titlen som juniormedlem.
Det kaldenderår, hvor du fylder 41 overgår du til seniortitel. Det betyder, at du stadig kan engagere dig i projektarbejde, men det betyder også, at du ikke kan påtage dig officielle poster.

Kontakt din lokale og/eller foretrukne afdeling for at høre mere om et medlemskab og optagelsesprocessen.

Vil du vide mere eller

Har du spørgsmål?

JCI Danmark såvel som JCI er et kæmpe univers med næsten uendelige muligheder, så det ville være umuligt for os at fortælle det hele på en gang. 

Hvis du sidder inde med spørgsmål, så kan du altid tage fat i os, besøge vores FAQ eller få ting oversat i vores ordbog