Senatet

Forside » Om JCI » JCI Danmark » Senatet

DET DANSKE SENAT

Livsvarigt medlem

Der findes 3 medlemstitler i JCI Danmark:

  • Junior
  • Senior
  • Senator

Alle JCI’ere kan blive medlem af Det Danske Senat. Det kræver, at man har ydet en ekstraordinær stor arbejdsindsats i organisationen, og dermed bliver udnævnt til senator. Denne  arbejdsindsats kan være enten lokal, national eller international- eller en kombination af disse, og man kan blive senator både som junior og senior medlem.

Det Danske Senat blev oprettet i 1959. Det giver et fantastisk netværk, som varer ved hele livet, og et senatorskab er livsvarigt, det er der ikke mange medlemskaber der er! Senatorer blander sig ikke i JCI Danmarks aktiviteter, men er altid klar til at hjælpe.

For at blive senator skal der skrives en ansøgning, som skal godkendes af senatet. Det er medlemmets lokalafdeling, der skriver denne ansøgning på vegne af medlemmet, og den nye titel bliver oftest overrakt som en overraskelse, hvor den nye senator bliver hyldet.

AT REJSE ER AT LEVE

Curt Rasmussens rejselegat

Foruden at godkende ansøgninger og optage nye senatorer uddeler Senatet også Curt Rasmussens Rejselegat hvert år under Forårskongressen og Nationalkongressen. Legatet er opkaldt efter JCI Danmarks første National Prsident og har til formål at stimulere aktive medlemmer af JCI Danmark til at deltage i internationale JCI-arrangementer for derigennem at fremme interessen JCI.

Internationale JCI-arrangementer kan være Europakonferencen, Verdenskongressen, uddannelse til træner eller deltagelse på nordisk/europæisk akademi.
For at komme i betragtning til modtagelse af rejselegatet, skal afdelingen indstille medlemmet, og det er kun relativt nye medlemmer med en anciennitet på 6-36 mdr. medlemskab, der kan komme i betragtning.