Deputy Local President træning

Forside » Udviklingsmuligheder » Uddannelse » Deputy Local President træning
JCI_FK_2023_Loerdag_020

UDDANNELSE

Deputy Local President træning

Det er et stort ansvar at overtage ledelsen af en JCI-afdeling, hvor man skal balancere administrationen af afdelingen, indholdsrige afdelingsmøder og det enkelte medlems udvikling – uden at man kløjes i opgaven undervejs.

Derfor har JCI Danmark en formandsforberedende uddannelse, der bærer navnet Deputy Local President’s Training (DLP-træning), som i løbet af tre moduler vil ruste dig til opgaven som Local President i en lokalafdeling. Forløbet har endvidere til formål at sikre, at den kommende Local President har et indgående kendskab til de rettigheder og pligter, der er knyttet til opgaven, samt sikre kendskab til JCI Danmarks strategi, vision og mission.

Uddannelsen er designet specifikt for dig, der enten er valgt som Deputy Local President eller har en ambition om at stille op som Local President.

ROLLERNE I JCI

Hvad er en Deputy Local President?​

Deputy Local President (DLP) er afdelingens næstformand. Her består arbejdet i at suge viden ud af den siddende Local President samt deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet så man er klar til at bestride posten året efter.

Gennem DLP-træningen bliver du klædt på til at være formand, og du får også mulighed for at møde de andre, der påtænker at stille op som Local President året efter og dermed allerede starte samarbejdet der. Som DLP kan man også deltage i Europæisk akademi, der er et internationalt ledelseskursus, der forbereder dig på rollen som Local President.